Guldkysten

Guldkysten tager dig med på en rejse ind Sydhavnens særegne steder. I samtale med lokale forfattere sporer vi os ind på, hvordan de oplever udvalgte steder, og hvordan disse steder sætter spor i deres litteratur. Guldkysten er en undersøgelse af steders påvirkning på litteratur såvel som et møde den litteratur, som udspringer lige rundt om hjørnet for stederne. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Jakob Andersen, Sydhavnens Bibliotek, med støtte fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music
  • iHeartRadio
  • PlayerFM
  • Samsung
  • Podchaser

Episodes

Thursday Jun 20, 2024

I dette afsnit mødes jeg med forfatter, Lone Hørslev ved Valby Station. Et krydsfelt for den offentlige trafik bestående af toge, busser og et uendeligt menneskemylder i konstant bevægelse. 
Lone Hørslev elsker at gemme sig fra omverdenen i hendes lejlighed, men ikke desto mindre har livet udenfor det med at blande sig. Det kryber ind gennem sprækkerne og sætter spor i hendes digte, som er sammensat af forskelligartede oplevelser og tanker. Og hvilke spor er det Valby sætter?
Podcasten er produceret og tilrettelagt af Jakob Andersen for Sydhavnens Bibliotek

Thursday Jun 20, 2024

I dette afsnit mødes jeg med forfatter og redaktør, Karsten Wind Meyhoff på Vestre Kirkegård. Et sted for rekreation og påmindelsen om tusinder af levede liv.
Karsten Wind Meyhoff dyrker steder, som rummer af historier, myter og levede liv. Og hvilket sted finder man, hvor der gemmer sig flere fortællinger end af alle dem, som ligger begravet under jorden her?
Men hvordan bruger Karsten Wind Meyhoff de steder, han besøger, som konkret afsæt i hans bøger? Og hvorfor er det vigtigt for ham at blive en del af et sted for at kunne beskrive det?
Podcasten er produceret og tilrettelagt af Jakob Andersen for Sydhavnens Bibliotek

Afsnit 7: At gå ind i skriften

Thursday Jun 20, 2024

Thursday Jun 20, 2024

I dette afsnit mødes jeg med forfatter og redaktør, Andreas Vermehren i Valbyparken. Et område der oprindeligt opstod som en losseplads ud til Kalveboderne, men nu er blevet transformeret til et rekreativt fristed for hele nabolaget. 
Det vil ikke være forkert at sige, at Valbyparken fungerer som Andreas Vermehrens kontor. Her møder han ind hver dag, mens han går og skriver, som var det én samlet bevægelse. Men hvorfor er det afgørende at gå for at kunne skrive for Andreas Vermehren? Og hvilken betydning har det for ham at være i fysisk berøring med naturen?
Podcasten er produceret og tilrettelagt af Jakob Andersen for Sydhavnens Bibliotek

Afsnit 6: Et geografisk stamtræ

Wednesday Jul 05, 2023

Wednesday Jul 05, 2023

I dette afsnit mødes jeg med forfatter, billedkunstner og filmskaber, Eva Tind på Valby Langgade. Et knudepunkt hvor butikker, larm, indtryk og et stadigt menneskemylder blender sammen. Alt er i bevægelse - kortvarigt forbundet og i næste nu i opbrud. 
Eva Tind har boet 10 år i Valby, og bydelen har uden tvivl sat spor i hendes liv, men nu er hun flyttet herfra. Forbundet og adskilt. Og sådan er det måske med alle de steder, hvor Eva Tind har gået sin gang. De er en del af hendes ophav - men ophavet er samtidig løsrevet. Og måske er det netop derfor, at Eva Tind bruger litteraturen til at undersøge dets betydning - og kan man med litteraturen kortlægge et geografisk stamtræ?

Friday Sep 16, 2022

I dette afsnit mødes jeg med forfatter, Johanne Mygind, på Borgbjergsvej. Det er her hovedpersonen i Johannes bog, Kærlighedens år, bor. Men hvordan bruger man Sydhavnen som kulisse som forfatter? Hvordan repræsenterer og fremstiller man bydelen – og er Sydhavnen i det hele taget repræsenteret på litteraturens landkort?

Friday Sep 16, 2022

I dette afsnit mødes jeg med forfatter, Tonny Munnecke. Tonny flyttede med sin mor og far ind i 50’ernes Sydhavn, i det hedengangne Komponistkvarter, som blev omtalt som arbejderklassens Hellerup.
Her udfolder Tonnys barndom sig. Mellem gårdens sikre helle og usikkerheden på den anden side af gårdporten. Det er her hans verden, hans erfaringer og hans sprog tager form. Og den dag i dag er Tonny stadig formet af ”tid og sted”.

Wednesday Sep 14, 2022

I dette afsnit mødes jeg med digter, Rolf Sparre Johansson, på Rotteøen ved Fiskerihavnen. Et sted der emmer af en anderledes magi, hvor det faldefærdige og forunderlige smelter sammen i et. Kreative levevilkår, skjulte eksistenser, smukke renoveringer og bombastiske byggeplaner er alle til stede i Fiskerihavnen.
Men hvorfor er sådanne steder vigtige for Rolf – og hvordan sætter de spor i hans digte?

Afsnit 2: Tovepartikler i luften

Wednesday Sep 14, 2022

Wednesday Sep 14, 2022

I dette afsnit mødes jeg med forfatter, Tina Sakura, ved Karens Minde Aksen. Et grønt frimærke i Sydhavnen fyldt med ældgamle træer, der emmer af ro.
Vi skal høre om træernes betydning for Tinas virke som forfatter og menneske – tale om de lag af liv, som gemmer sig i hvert eneste sted – og tanken om, at træerne kunne tale.
Romanen, Tina Sakura læser op fra i afsnittet, udkommer i 2023 på Forlaget Uro. Den handler om en kvinde, der går i stykker i mørkets mund og må øve sig i at findes som et kintsugi-menneske. Om langsomhed i verden, om kærlighed, om træer, om lyd som forbindelse. 

Wednesday Sep 14, 2022

I dette afsnit mødes jeg med digter, Morten Chemnitz, på Sydhavnstippen. Et sted der i dag er et unikt naturområdet, men paradoksalt nok er opstået gennem skraldedumping fra 1940’erne til 80’erne.
Tippen er heraf et område, hvor naturens normale præmisser er vendt på hovedet, men hvordan er denne umulige natur en inspiration for Morten og hans skrift?

Image

Your Title

This is the description area. You can write an introduction or add anything you want to tell your audience. This can help potential listeners better understand and become interested in your podcast. Think about what will motivate them to hit the play button. What is your podcast about? What makes it unique? This is your chance to introduce your podcast and grab their attention.

Copyright 2022 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240731